Vi kniber os i armene - Microsoft Global Learning Award Partner of the Year Finalist!

Vi gør vores yderste hver eneste dag for at give vores kunder en enestående uddannelsesoplevelse, og vi får heldigvis mange klap på skulderen i hverdagen.

Fra vores partnere bliver vi også anerkendt med mange flotte priser, heriblandt den prestigefyldte Learning Partner of the Year pris i Danmark som vi (som den eneste partner nogensinde) har vundet hele fem gange!

Alligevel er vi i dag dybt ydmyge og stolte over, at vi er blevet udvalgt blandt mere end 2800 partnere verden over, som finalist til Microsofts Globale Learning Award Partner of the Year.

Denne gang er vi blevet anerkendt for vores arbejde med at finde jobs til unge nyuddannede og afhjælpe ressourcemanglen på IT jobmarkedet gennem digital transformation.

Vores arbejde er dedikeret til at udvikle de skarpeste individer for at skabe bedre løsninger for succesfulde virksomheder. Derfor har vi udviklet et Learning as a Service koncept, hvor vi hjælper unge nyuddannede til kvalificering og jobs ved hjælp af accelereret indlæring + online læring.

Det er en løsning, som ikke alene har hjulpet hundrede vis af unge mennesker i job. Vi har samtidig hjulpet virksomhederne med at få adgang til de ressourcer, som de har manglet for at kunne skabe vækst og transformation.

Vi tror på, at fremtiden tilhører dem som er klar. Med Firebrand Academy gør vi en forskel for de unge, der får chancen på jobmarkedet, og vi får samtidig mulighed for at bidrage til vores kunders digitale transformation, og dermed vores egen.

Hvis du vil vide mere om hvordan vi gør, så se alt om det prisvindende Firebrand Academy og vores kunders erfaringer hér.

 

 

1. jun 2017

af Maria Forsberg

 

 

Maria Forsberg

Marketing Manager

Maria arbejder med kommunikation og markedsføring for Firebrand i Norden, hvor vi arbejder for at udvikle de skarpeste hjerner, der kan skabe bedre løsninger for succesfulde virksomheder.

Firebrand anvender cookies for at forbedre din oplevelse på websitet. Vil du vide mere, så læs venligst vores integritetspolitik.

Integritetspolitik OK